De 4 vækststrategier med Ansoffs Vækstmatrice (+ 1 ekstra)

Har du nogensinde følt dig som en båd i stormvejr, der forsøger at navigere i et konkurrencepræget marked?

At vækste en virksomhed kan føles som en uoverkommelig opgave. Fordi mange faktorer er uforudsigelige.

Men, som et kompas, kan Ansoffs vækstmatrice guide dig. Så du som virksomhed kan vælge de rigtige vækststrategier.

Nogle kender måske ikke til Ansoffs vækstmatrice. Det er dog et fantastisk værktøj, der blev udviklet i 1957 af Igor Ansoff.

Dette værktøj hjælper virksomheder med at vurdere risiciene. De risici der er ved at penetrere et nyt marked eller med en ny produktgruppe.

Ansoffs vækstmatrice er bygget op omkring fire vækststrategier:

• Markedspenetration,
• Markedsudvikling,
• Produktudvikling og
• Diversificering.

Disse kan give vækst ved, at implementere dem sammen.

I denne artikel vil jeg tage et dybere kig på ansoff vækststrategier. Her vil jeg give dig værktøjerne til at vælge den rigtige vækststrategi.

Hertil også give dig en løsning ved at beskrive og eksemplificere hver enkelt strategi af Ansoff vækststrategier.

Læs videre for at få en klar forståelse af, hvordan man kan navigere i et konkurrencepræget marked. Hertil også at vækste en virksomhed med succes.

Hvad er Ansoffs vækstmatrice?

Ansoff Vækstmatrice, også kendt som Ansoffs vækstmatrice, er et strategisk værktøj. Det giver virksomheder mulighed for at analysere sig frem til og bestemme deres vækststrategi.

Hvilket gøres ved at analysere nuværende og potentielle produkter eller tjenester i forhold til nuværende og potentielle markeder. Valget af vækststrategi afhænger af virksomhedens risikovillighed, kapabiliteter og markedets forhold.

Ansoffs vækstmatrices oprindelse og formål

Ansoffs vækstmatrice er opkaldt efter den russisk-amerikanske forretningsstrateg Igor Ansoff.

Modellen er blevet central inden for erhvervslivet, specielt når det kommer til at træffe afgørende beslutninger om virksomhedens fremtidige retning.

Hvem var Igor Ansoff?

Igor Ansoff, ofte betegnet som “faderen af strategisk ledelse“, havde en vision om at skabe en model, som kunne hjælpe virksomheder med at identificere potentielle vækstmuligheder baseret på deres nuværende markeds- og produktposition.

Hans dybdegående forskning og observationer af forretningslandskabet førte til udviklingen af denne matrice.

Den er sidenhen blevet et uundværligt værktøj for ledere og marketingfolk verden over.

Hvad er formålet med Ansoffs vækstmatrice?

Kernen i Ansoffs vækstmatrice er at give virksomheder et klart overblik over fire primære strategiske retninger, de kan tage, baseret på kombinationer af eksisterende og nye markeder samt produkter:

Her er matricen i en tabelformat:

• Eksisterende markeder og produkter: Her fokuserer virksomheden på at forøge sin markedsandel gennem taktikker som konkurrencefordel, kundeloyalitet og forbedret salgsindsats.
• Eksisterende markeder og nye produkter: Dette handler om at udvikle og introducere nye produkter til de markeder, virksomheden allerede opererer i.
• Nye markeder og eksisterende produkter: Virksomheden træder ind på nye geografiske markeder, segmenter eller demografier med deres nuværende produktlinje.
• Nye markeder og produkter: Dette er den mest udfordrende og risikofyldte retning, da virksomheden dykker ind i ukendt territorium både med hensyn til markeder og produkter.

Det afgørende ved denne matrice er dens evne til at synliggøre og strukturere de forskellige vækstmuligheder, så virksomheder kan træffe informerede beslutninger.

Vælger man at satse på en ny produktlancering? Eller er tiden inde til at udforske nye markeder? Disse overvejelser bliver mere håndgribelige og lettere at navigere med Ansoffs vækstmatrice som kompas.

Med fokus på markedet og produkterne giver Ansoffs vækstmatrice virksomhederne en konkret ramme at arbejde indenfor.

Den opfordrer til at tænke strategisk og overveje, hvor ressourcer og energi bedst kan anvendes for at opnå vækst og fremgang.

Hvad består Ansoffs vækstmatrice af?

Ansoff vækstmatrice består af fire kvadranter:

1. Markedspenetration: Nuværende produkter på det nuværende marked. Her handler det om at øge salget af dine eksisterende produkter eller tjenester på dit nuværende marked.
2. Produktudvikling: Nye produkter på det nuværende marked. Dette involverer udvikling og introduktion af nye produkter eller tjenester på dit nuværende marked.
3. Markedsudvikling: Nuværende produkter på nye markeder. Her er målet at introducere dine eksisterende produkter eller tjenester på nye markeder.
4. Diversifikation: Nye produkter på nye markeder. Den mest risikable strategi, da den involverer indførelse af nye produkter på nye markeder.

 

Strategivalg med Ansoffs vækstmatrix

Valget af vækststrategi kan visualiseres som et krydsfelt mellem:

• Fokus på nuværende eller nye markeder
• Fokus på nuværende eller nye produkter

Brug dette værktøj til at gennemtænke og udforske forskellige muligheder for at vækste og udvide jeres forretning.

Hver af disse fire strategier kan hjælpe jer med at nå forskellige mål, og valget afhænger af jeres kapacitet, ressourcer, markedssituation og overordnede forretningsmål.

Bemærk, at diversifikation bør overvejes omhyggeligt, da det er den mest risikofyldte strategi.

Det er som at prøve at dyrke en eksotisk blomst i en ukendt del af haven – det kan være meget givende, men det kræver også omhyggelig forberedelse og vedligeholdelse.

Hvad end du ønsker at intensivere salget, sprede dig til nye markeder, udvikle nye produkter eller tage det store spring med diversifikation, kan Ansoffs vækstmatrice hjælpe dig med at navigere i dit valg og skabe en klar og fokuseret strategi for vækst.

I det følgende vil jeg gå i dybden med de respektive vækststrategier. Vi starter fra toppen med Markedspenetrering.

Hvad er væsktstrategien Markedspenetrering?

Markedspenetrering er en vækststrategi. Den involverer at øge markedsandelen for eksisterende produkter eller tjenester i eksisterende markeder.

Det kan gøres ved at øge salget til eksisterende kunder eller ved at tiltrække nye kunder.

Fordele

Fordelene ved at bruge en markedspenetrering strategi kan være mange.

• For det første kan det give virksomheden mulighed for at øge salget og dermed øge indtjeningen.
• Det kan også give virksomheden mulighed for at øge kendskabet til brandet. Dermed skabe loyalitet hos kunderne.

Ulemper

Ulemperne ved at bruge en markedspenetrering som strategi kan være,

• at det kan være svært at øge markedsandelen i et allerede tæt konkurrencepræget marked.
• svært at tiltrække nye kunder. For eksempel hvis konkurrenterne har et stærkt brand eller en stærk eksisterende kundebase.

Eksempler

Nogle eksempler på brands, der bruger markedspenetrering;

• Coca-Cola, som forsøger at øge salget af deres produkter ved at øge kendskabet til deres brand og tiltrække flere kunder.
• McDonald’s, som forsøger at øge salget ved at tilbyde flere varianter af deres menu og tiltrække flere kunder.

Markedspenetrering kan være en effektiv strategi. Det kan der fordi det kan øge indtjeningen og skabe loyalitet hos kunderne.

Det kan også være svært at øge markedsandelen i et allerede tæt konkurrencepræget marked.

Det er vigtigt at undersøge markedet og konkurrenterne nøje, før man vælger at gå denne vej.

Hvad er vækststrategien Markedsudvikling?

Markedsudvikling fokuserer på:

– at skabe nye markeder eller udvide eksisterende markeder for eksisterende produkter eller tjenester.

Det kan betyde:

• at udvide geografisk,
• at ændre målgruppen eller
• at skabe nye anvendelsesmuligheder for eksisterende produkter.

Fordele

Fordelene ved at bruge markedsudvikling som en vækststrategi er;

• at det kan hjælpe virksomheden med at opnå øget efterspørgsel og dermed øge omsætningen.
• Det kan også hjælpe med at diversificere virksomhedens indtægtskilder. Det kan mindske afhængigheden af enkelte kunder eller markeder.

Ulempe

Ulempe ved markedsudvikling kan være,;

• at det kan være dyrere og tidskrævende at skabe nye markeder eller
• udvide eksisterende markeder, end at fokusere på at øge salget til eksisterende kunder.

Det kan også være svært at forudsige, hvilke nye markeder eller målgrupper der vil være mest lovende. Dermed kan der være en risiko for at investere i dårligt performerande initiativer.

Eksempler på markedsudvikling

En række forskellige brands kan bruge markedsudvikling som vækststrategi.

For eksempel, kan et bilmærke forsøge at skabe et nyt marked ved at udvikle elbiler for at nå en ny målgruppe. En kaffe-producent kan forsøge at skabe nye muligheder. Dette kan fx. gøres ved at lancere en iskaffe.

Et andet eksempel kan være et firma som Netflix, som startede som en dvd-udlejning service. De har nu udviklet sig til at være en streaming-tjeneste med et globalt publikum.

Det er vigtigt at pointere, at markedsudvikling ikke kun kan bruges som en enkeltstående strategi. Den kan kombineres med andre vækststrategier.

Hvilket kunne være produktudvikling eller markedsføring for at opnå det bedste resultat.

Hvad er væsktstrategien produktudvikling?

Produktudvikling er en vækststrategi, der fokuserer på at skabe nye eller forbedrede produkter. Disse skal lanceres til eksisterende markeder.

Dette kan ske ved at udvikle nye versioner af eksisterende produkter. Det kan også gøres ved at skabe helt nye produkter, der udfylder et hul i behovet i markedet.

Fordele

Eksempler på fordele ved, at bruge produktudvikling som vækststrategi er;

• at det kan hjælpe med at øge salget af eksisterende produkter. Ved at tilbyde kunderne nye eller forbedrede versioner af produkter. Det kan være produkter de allerede kender og elsker. Det kan du øge deres loyalitet og øge deres sandsynlighed for at købe igen.
• at det kan hjælpe med at skille jer ud fra konkurrencen. Ved at have unikke og innovative produkter. På den led kan din virksomhed skille sig ud på et fyldt marked og tiltrække nye kunder.

Ulemper

Men selvom produktudvikling kan være en kraftfuld vækststrategi. Er der også nogle ulemper ved at bruge den.

• En af de største ulemper er, at det kan være dyrt og tidskrævende at udvikle nye produkter. Det kræver ofte store investeringer i forskning og udvikling. Det kan tage lang tid at få et nyt produkt på markedet.
• En anden ulempe ved produktudvikling er, at det kan være svært at forudsige efterspørgsel. Hvilket gør at man ikke ved, hvordan et nyt produkt vil blive modtaget af kunderne.

Selvom du har gjort din research og tror, at dit nye produkt vil blive et hit, kan det stadig fejle på markedet.

Eksempler på produktudvikling

Mange store brands bruger produktudvikling som en vækststrategi.

Apple har haft stor succes med at skabe nye og forbedrede versioner af deres eksisterende produkter. Hvilket inkluderer produkter såsom iPhones og iPads.

Samsung har haft stor succes med at skabe nye versioner af deres produkter. Såsom deres Galaxy-telefoner.

Tilsammen viser dette, at produktudvikling kan være en effektiv vækststrategi for en virksomhed. Du skal dog huske at veje fordele og ulemper mod hinanden, før man vælger denne strategi.

Det er vigtigt at have realistiske forventninger til denne strategi. Hertil også hvad det kræver at udvikle et nyt produkt og hvordan det vil blive modtaget af kunderne.

En grundig research og en solid planlægning er afgørende. Det sikrer, at din virksomhed har succes med produktudvikling som vækststrategi.

Hvad er væsktstrategien diversifikation?

Diversifikation er en vækststrategi, der går ud på at udvide virksomhedens produktportefølje. Det gør man ved at tilføje nye produkter eller tjenester.

Disse er relateret til eksisterende produkter eller tjenester.

Dette kan være gennem at udvide inden for det samme produktområde eller ved at gå ind i helt nye markeder.

Men hvorfor ville man overhovedet overveje at bruge en diversifikationsstrategi?

Fordele

Fordelene ved at diversificere er mange.

• For det første kan det hjælpe med at reducere risikoen ved at have alle æggene i samme kurv. Hvis en del af ens portefølje pludseligt går dårligt, kan dette blive opvejet af en anden del, der går godt.
• Derudover kan det også hjælpe med at øge indtjeningen ved at skabe flere indtægtskilder.

Ulemper

Men selvfølgelig er der også ulemper ved at bruge en diversifikationsstrategi.

• En af de største ulemper er, at det kan være svært at styre og kontrollere en så bred portefølje af produkter og tjenester.
• Det kan også være svært at finde de rette ressourcer til at håndtere denne bredde, da det kan kræve ekstra tid og penge.

Eksempler på diversifikation

Flere store brands bruger diversifikationsstrategien.

Herunder for eksempel Apple. De har skabt en bred portefølje af produkter, fra iPhones til iPads og Mac-computere.

Coca-Cola er et andet eksempel. De har diversificeret deres produktportefølje med en række forskellige drikkevarer.

Hvad er væsktstrategien Horisontal integration?

Horisontal integration er en vækststrategi, der fokuserer på at udvide virksomhedens aktiviteter.

Hvilket gøres ved at købe eller fusionere med andre virksomheder. Disse er karakteriseret ved at være inden for samme branche.

Strategien kan benyttes både ekstern og intern.

Hvor ekstern integration er køb eller fusion med en anden virksomhed.

Mens intern integration er at starte en ny aktivitet inden for samme branche.

Fordele

• Horisontal integration kan give adgang til nye markeder, kunder og teknologier.
• Det kan også øge effektiviteten og reducere omkostninger. Hvilket gøres ved at dele ressourcer og kompetencer med den anden virksomhed.

Ulemper

Men som med alle strategier, er der også ulemper.

• En risiko ved horisontal integration er, at det kan skabe interne konkurrence problemer. Hertil også kulturelle uoverensstemmelser mellem de to virksomheder.
• Det kan også føre til overkapacitet og øget konkurrence i branchen.

Eksempler på horisontal integration

En række store brands bruger denne strategi. Herunder Coca-Cola, der købte flere andre drikkevirksomheder for at øge deres produktportefølje.

Amazon, der har købt flere e-handelsvirksomheder for at øge deres markedsandel.

Hvad er væsktstrategien Vertikal integration?

Vertikal integration er en vækststrategi. Den involverer at overtage eller integrere en virksomhed. Denne skal være placeret i en tidligere eller senere del af værdikæden.

Når man ser i forhold til den nuværende virksomhed.

Det betyder, at virksomheden forsøger at overtage eller integrere en virksomhed.

Denne er placeret i en tidligere eller senere del af værdikæden i forhold til den nuværende virksomhed.

Fordele

Der er flere fordele ved at bruge denne strategi.

• For det første kan det øge virksomhedens kontrol over sin egen værdikæde. Dermed give den bedre muligheder for at styre priserne og kvaliteten af produkter og tjenester.
• For det andet kan det øge virksomhedens evne til at opnå effektivitetsgevinster. Disse opnås ved at eliminere mellemled i værdikæden.
• For det tredje kan det øge virksomhedens konkurrenceevne. Fordi den får en unik adgang til væsentlige ressourcer eller kompetencer.

Ulemper

Men der er også ulemper ved denne strategi.

• For det første kan det være svært at finde og integrere en passende virksomhed. Det kan også være svært at integrere denne virksomhed efterfølgende.
• For det andet kan det øge virksomhedens risici ved at gøre den afhængig af en enkelt leverandør eller kunde.
• For det tredje kan det øge virksomhedens omkostninger. Hvilket gøres fordi det kræver store investeringer i at opnå effektivitetsgevinster. Hertil også adgang til væsentlige ressourcer eller kompetencer.

Eksempler på vertikal integration

Flere store brands bruger denne strategi.

• Apple har integreret produktionen af deres egen elektronik med deres egen software.
• McDonalds, der ejer deres egne kødproducentvirksomheder.

På denne måde kan de sikre sig, at de får det bedste råmateriale til deres produkter, og kan styre kvaliteten og prisen på deres råvarer.

Hvordan kan man måle og overvåge succesen af valgte vækststrategier?

Der er flere forskellige måder, at måle og overvåge succesen på vækststrategier.

Det er derfor også nødvendigt at nævne, at nedenstående blot er eksempler og til inspiration.

Det er derfor vigtigt at tilpasse de respektive KPI’er (Key Performance Indicators) til virksomhedens situation.

Markedspenetrering

For at måle succesen af denne strategi kan virksomheden bruge metoder som:

• markedsandel analyser,
• kundetilfredshedsundersøgelser og
• salgsdata.

Markedsudvikling

For at måle succesen af denne strategi kan virksomheden bruge metoder som:

• salgsdata,
• kundetilfredshedsundersøgelser og
• markedsandele analyser.

Produktudvikling

For at måle succesen af denne strategi kan virksomheden bruge metoder som:

• produktanmeldelser,
• salgsdata og
• kundetilfredshedsundersøgelser.

Diversifikation

For at måle succesen af denne strategi kan virksomheden bruge metoder som:

• salgsdata,
• kundetilfredshedsundersøgelser og
• markedsandele analyser.

Kan en vækststrategi påvirke forholdet til leverandører, partnere og konkurrenter?

En vækststrategi kan have stor indflydelse på en forhold til:

• leverandører,
• partnere og
• konkurrenter.

Lad os tage et kig på Ansoffs fire vækststrategier, og se hvordan de kan påvirke disse relationer.

Markedspenetrering

Går man efter Markedspenetrering, kan dette påvirke ens forhold til leverandører. Det kan det ved at kræve større rabatter eller bedre betingelser, da man øger deres salg.

Det kan også påvirke forholdet til partnere og konkurrenter. Det kan det ved at man potentielt kan skubbe dem ud af markedet eller tvinge dem til at ændre deres strategi.

Markedsudvikling

Vælger du Markedsudvikling, kan det også påvirke jeres forhold til leverandører. Det kan det ved at kræve større leverancer.

Det kan også være ved at finde nye leverandører i det nye marked.

Det kan også påvirke deres forhold til partnere og konkurrenter. Hvilket det gøres ved at skabe nye konkurrenter i det nye marked.

Ligeledes ved at samarbejde med partnere for at få adgang til det nye marked.

Produktudvikling

Ved valg af Produktudvikling, kan dette også påvirke forholdet til leverandører. Det kan det ved at kræve nye eller forbedrede råvarer eller komponenter.

Det kan også påvirke forholdet til partnere og konkurrenter. Det gør det ved at skubbe dem til at udvikle nye eller forbedrede produkter for at konkurrere.

Diversifikation

Når du vælger Diversifikation, kan det påvirke forholdet til leverandører. Det kan det ved at finde nye leverandører. Det kan det også ved at diversificere deres råvarekilder.

Det kan også påvirke forholdet til partnere og konkurrenter. Det gør det ved at skubbe dem ud af markedet eller ved at skabe nye konkurrenter i det nye marked.

Som du kan se, kan en virksomheds vækststrategi have en stor indvirkning. Det kan det på deres forhold til leverandører, partnere og konkurrenter.

Det er vigtigt at du at overvejer de mulige konsekvenser af den valgte strategi. Det skal derfor være første skridt, før de går i gang med at implementere den.

Hvordan kan man sikre bæredygtighed og ansvarlighed?

Først og fremmest, lad os tage et kig på Ansoffs vækststrategier:

• Markedspenetrering,
• Markedsudvikling,
• Produktudvikling og
• Diversifikation.

Disse strategier er alle designet til at hjælpe virksomheder med at vokse. Det er dog vigtigt at tage højde for deres implikationer på bæredygtighed og ansvarlighed.

Følgende er et blik på disse strategier, og hvordan man sikrer bæredygtighed og ansvarlighed i disse.

Markedspenetrering

Lad os tage Markedspenetrering som eksempel.

Her kan man fokusere på at øge salget af produkter, der er lavet af bæredygtige materialer eller som er produceret under fair trade-vilkår.

På denne måde kan virksomheden øge salget. Hvilket sker uden at skade miljøet eller krænke menneskerettigheder.

Markedsudvikling

Markedsudvikling involverer at øge salget ved at finde nye kunder eller markeder.

Her kan man fokusere på at udvikle og markedsføre produkter. Der er designet til at løse udfordringer indenfor bæredygtighed eller ansvarlighed.

Det kunne være såsom at reducere CO2-udledning eller at øge brugen af ​​sol-energi.

Produktudvikling

Produktudvikling omfatter at øge salget, ved at udvikle nye produkter, eller forbedre eksisterende produkter.

En bæredygtig og ansvarlig måde at gøre dette på, kunne være ved:

• at disse er lavet af bæredygtige materialer eller produceret under fair trade-vilkår.

På denne måde kan virksomheden øge salget. Det kan den uden at skade miljøet eller krænke menneskerettigheder.

Diversifikation

Endelig er der Diversifikation. Hvilket omfatter at øge salget ved at udvide virksomhedens produkt- eller serviceportefølje.

Men har man produkter eller services som designet, til at løse bæredygtige udfordringer. Såsom at reducere CO2-udledning eller øge brugen af ​​sol-energi.

På denne måde kan virksomheden øge salget og samtidig bidrage positivt til miljøet og samfundet.

Konklusion

Artiklen beskriver Ansoffs vækstmatricen. Det er et værktøj udviklet af Igor Ansoff i 1957. Det hjælper virksomheder med at vurdere risiciene ved at ekspandere i et nyt marked eller med en ny produktgruppe.

Matricen er bygget op omkring fire vækststrategier: Markedspenetration, Markedsudvikling, Produktudvikling og Diversificering.

Der er også forskellige risici og muligheder forbundet med hver strategi.

For at vælge den rigtige strategi er det vigtigt at foretage en konkurrenceanalyse og en målgruppeanalyse. En SWOT-analyse kan også være nyttig for at identificere virksomhedens styrker, svagheder, muligheder og trusler.

Når strategien er valgt, skal der ske en strategisk planlægning for at sikre, at der er tilstrækkelige ressourceallokeringer til at gennemføre planen.

Det kan også være nødvendigt at foretage en forretningsudvikling eller en værdikæde optimering.

Det er vigtigt at have en stærk branding og en klar positionering i markedet for at kunne tiltrække kundernes kundebehov og sikre salgsoptimering.

Det er også vigtigt at have en god marketingmix, som omfatter markedsføring, reklame, distribution og prisfastsættelse.

Hvis alt gøres rigtigt, kan det føre til en fremtidig vækst og virksomhedsvækst, som kan bidrage til økonomisk vækst.

At tage sig tid til at overveje og vælge den rigtige vækststrategi kan derfor gøre en stor forskel for virksomhedens succes i fremtiden.