Design Thinking og hvorfor det er kritisk for din salgsstrategi

Hvordan kan du skabe produkter og løsninger, der virkelig gør en forskel for dine kunder og din bundlinje?

Tænk på Design Thinking som dit nye superkraft, der hjælper dig med at løse komplekse problemer og skabe innovative løsninger.

Ligesom en superhelt i en film bruger sin unikke evne til at overvinde hindringer, kan Design Thinking give dig de nødvendige værktøjer til at opbygge en salgsstrategi, der virkelig skiller sig ud.

I denne artikel vil jeg gennemgå, hvordan Design Thinking kan anvendes i salgsstrategi, de fem trin i processen og de ofte glemte, men kritiske aspekter af Design Thinking.

Jeg vil også diskutere, hvordan man kan implementere Design Thinking i sin virksomhed, måle succes og fejre sejre og gøre Design Thinking til en integreret del af virksomhedens DNA.

Så hvis du er klar til at tage din salgsstrategi til det næste niveau, og se din virksomhed vokse, så læs videre!

Hvad er Design Thinking?

Design Thinking er en tilgang til problemløsning og innovation, der tager udgangspunkt i at forstå brugernes behov, udfordringer og ønsker. Denne metode anvendes bredt inden for produktudvikling, service design og generel forretningsinnovation, men dens anvendelsesområde strækker sig langt ud over disse områder.

Design Thinking fokuserer på at skabe brugervenlige løsninger gennem en iterativ proces, der opmuntrer til kreativitet, empati og eksperimentering. Processen indebærer typisk følgende faser:

1. Empati: Forstå brugernes oplevelser og behov gennem observation, interview og indlevelse. Målet er at opnå dyb indsigt i brugerens perspektiv og oplevelsesverden for bedre at forstå de udfordringer og problemer, de står overfor.

2. Definition: Klargøre og definere det centrale problem baseret på indsigterne fra empathifasen. Dette involverer ofte at syntetisere data til brugbare indsights og at formulere problemet på en måde, der inviterer til innovative løsninger.

3. Idéudvikling: Generere et bredt udvalg af ideer og løsningsforslag gennem brainstorming og andre kreative teknikker. Dette trin handler om at tænke bredt og uden begrænsninger for at udforske alle mulige løsninger.

4. Prototyping: Udvikle prototyper af potentielle løsninger, som kan være alt fra enkle skitser til arbejdende modeller. Prototyping gør det muligt at teste og udforske ideer i en tidlig fase, inden der investeres betydelige ressourcer.

5. Testning: Afprøve prototyper med rigtige brugere for at indsamle feedback og lære, hvad der fungerer og hvad der ikke gør. Testfasen er essentiel for at forstå brugernes reaktioner på løsningerne og for at identificere områder, der kræver yderligere forbedring.

Design Thinking fremmer et tæt samarbejde på tværs af discipliner og roller, da det involverer en bred vifte af perspektiver i løsningsprocessen. Dette sikrer, at de udviklede løsninger ikke kun er teknisk gennemførlige og økonomisk rentable, men også dybt resonere med brugernes faktiske behov og ønsker.

De fem trin til Design Thinking

Her er fem trin i Design Thinking-processen:

1. Empati
2. Definér
3. Idegenerering
4. Prototype
5. Iteration

Lad os gå i dybden med disse punkter.

1. Empati: Sæt dig i brugerens sko

Husk, vi er her for at løse brugernes problemer, ikke kun at bygge noget, der ser godt ud i din portfolio. Derfor er det vigtigt at starte med empati. For at få en solid forståelse af brugernes behov skal du:

• Interview brugere: Snak med folk, der har oplevet problemet. Dette er nøglen til at blive bedre end Sherlock Holmes, når det kommer til at afdække behov og udfordringer.
• Lav observationer: Find din indre David Attenborough frem og observer brugerne i deres naturlige habitat, for at få en dybere forståelse af deres adfærd og præferencer.
• Skab brugerprofiler: Design dine egne “Mr. & Mrs. Smith” ved at udarbejde personas, der repræsenterer brugernes nøglekarakteristika, behov og mål.

2. Definer problemet: Vær en problemløser, ikke en produktbygger

Efter at have udviklet empati er det tid til at definere det egentlige problem. Hold dig ikke tilbage her, vi vil have klarhed og præcision.

For at gøre dette skal du:

• Formuler problemet som et ‘Hvordan kan vi…?’-spørgsmål: Dette vil hjælpe dig med at holde fokus på løsningen snarere end problemet. Tænk på det som at spille “Jeopardy” med designudfordringer.
• Prioriter udfordringer: Vælg de mest kritiske og presserende problemer, som Neo valgte mellem den røde og den blå pille i The Matrix.

3. Idégenerering: Brainstorm som en rockstjerne

Nu, hvor du har defineret problemet, skal du tænke udenfor boksen og komme med kreative løsninger. For at gøre dette, kan du:

• Brainstorm med dit team: Husk at der ikke findes dumme idéer, kun dumme realityshows.
• Brug ‘Ja, og…’-tilgangen: Byg videre på hinandens idéer, som en stand-up komiker, der riffede på scenen.
• Skab et sikkert miljø: Opfordr til kreativitet ved at give plads til fejl og risikotagning. Det handler om at skabe en “Hakuna Matata”-vibe.

4. Prototyping: Fra idéer til handling

Nu er det tid til at bygge nogle prototyper og teste dem med brugerne. At gå fra idé til prototype er ligesom at vælge en vinder fra “American Idol”: Det er processen, der hjælper dig med at finde det bedste resultat.

For at skabe en prototype skal du:

• Byg hurtigt og billigt: Du behøver ikke at bruge millioner på en prototype. Brug papir, skum, LEGO, eller hvad du har ved hånden. Gør det som MacGyver, bare med færre eksplosioner.
• Fokuser på kernefunktionaliteten: Du behøver ikke alle klokker og fløjter lige nu. Det handler om at teste grundlæggende funktioner og få feedback fra brugerne, så glem alt om det fancy stuff.

5. Test og itér: Perfektion er en myte

Nu, hvor du har din prototype, er det tid til at teste den med brugerne og foretage justeringer baseret på deres feedback.

Husk, det er ligesom “Groundhog Day”: Du bliver nødt til at gentage processen, indtil du får det rigtigt.

Her er nogle tips:

• Saml brugerfeedback: Se brugerne interagere med din prototype og stil åbne spørgsmål. Jo mere information du får, desto bedre bliver din løsning.
• Lær af fejl: Ingen er perfekte – ikke engang Beyoncé. Acceptér fejl og brug dem til at forbedre din løsning.
• Iterér, iterér, iterér: Vær ikke bange for at gentage processen. Som Kanye West engang sagde: “Name one genius that ain’t crazy.” Du skal være lidt skør for at opnå storhed.

De ofte glemte, men kritiske aspekter af Design Thinking

Her er nogle tips, der ofte overses, men som er afgørende for en vellykket Design Thinking-proces:

• Samarbejde: Design Thinking er en holdsport. Som i “Avengers” skal du samle et team af eksperter med forskellige færdigheder og baggrunde for at skabe den bedste løsning.
• Vær åben for ændringer: Det handler ikke om at finde den rette løsning fra starten. Det er en iterativ proces, så vær åben for at ændre retning, når det er nødvendigt.
• Mindset: Design Thinking handler om en mentalitet såvel som en proces. Hold dig nysgerrig, modtagelig og positiv. Tænk på dig selv som en kombination af Steve Jobs og Bob Ross – en kreativ og rolig problemløser.

Nu, hvor du har denne guide i hånden, er du klar til at blive en ægte Design Thinking-mester. Og hvis du er i tvivl, spørg dig selv: “Hvad ville Phoebe fra ‘Friends’ gøre?” God fornøjelse!

Hvordan implementerer man Design Thinking

Lad os dykke ned i, hvordan du kan sikre, at Design Thinking bliver implementeret korrekt og taget action på i hele organisationen på en effektiv måde.

Trin 1: Opret en struktur og tidsplan

Ligesom Joey fra ‘Friends’, der ikke deler sin mad, er det vigtigt, at du ikke deler din plan med resten af organisationen, før du har en klar struktur og tidsplan på plads.

Her er nogle vigtige punkter at overveje:

• Definer dine mål: Hvad vil du opnå med Design Thinking?
• Identificer nøglepersoner: Hvem skal være involveret i implementeringen, og hvem har brug for træning?
• Skitser en tidsplan: Hvor lang tid skal hele processen tage, og hvornår skal hvert trin være afsluttet?

Trin 2: Kommuniker og uddan

Dette trin handler om at sætte ord på, hvorfor Design Thinking er vigtigt, og hvordan det kommer til at ændre organisationen til det bedre.

Som Britney Spears sang: “Give me a sign, hit me baby one more time”.

Du skal gøre det klart for dine kolleger, hvorfor denne nye metode er nødvendig, og hvorfor de skal hoppe med på bølgen.

Overvej følgende:

• Formidle Design Thinking konceptet til alle medarbejdere, så de forstår dets værdi og formål
• Uddan nøglepersoner i Design Thinking metoder og værktøjer
• Skab en kultur, hvor det er okay at fejle, og hvor læring og forbedring er prioriteret

Trin 3: Start med små projekter og skaler op

Ligesom i “The Karate Kid” skal du først mestre nogle grundlæggende teknikker, før du kan tage kampen op mod dine udfordringer.

Start med at anvende Design Thinking på små, overskuelige projekter, og skaler op, når I bliver mere fortrolige med metoden:

• Vælg et lille pilotprojekt og brug Design Thinking til at løse det
• Evaluér resultaterne og juster metoden efter behov
• Skaler op og anvend Design Thinking på større projekter og udfordringer

Trin 4: Mål succes og fejr sejrene

Du ved, hvad de siger: “Hvad der måles, forbedres.” Eller som Michael Scott fra “The Office” måske ville sige: “You miss 100% of the shots you don’t take.”

Sørg for at måle succes og anerkende de positive resultater:

• Indsaml data og feedback fra projekter og mål effekten af Design Thinking
• Del resultaterne og fremhæv succeserne med resten af organisationen

• Fejr sejrene og brug dem som motivation for at fortsætte med at bruge Design Thinking

Trin 5: Gør Design Thinking til en del af jeres DNA

Du ønsker, at Design Thinking skal være lige så integreret i din organisation som Chandler Bings sarkasme i ‘Friends’.

For at gøre dette skal du sikre, at det bliver en del af virksomhedskulturen:

• Skab faste rutiner og processer, der inkluderer Design Thinking
• Tilskynd medarbejdere til konstant at tænke innovativt og bruge Design Thinking i deres daglige arbejde
• Vær en rollemodel og anvend Design Thinking i dine egne beslutningsprocesser

Nu har du en solid vejledning i, hvordan du implementerer Design Thinking i din organisation på en effektiv måde. Husk at kommunikation og formidling er nøglen til succes.

Måling af Design Thinking

Hvem vil ikke gerne være den næste Apple eller Tesla? For at komme dertil, skal du først forstå og mestre design thinking!

Men hvordan måler man det, og hvilke KPI’er er nødvendige for at overvåge succes? Du er kommet til det rette sted, min ven.

Lad os dykke ned i de 10 vigtigste strategiske målepunkter og deres tilhørende KPI’er, som vil få dig til at ligne en ekspert på ingen tid!

Strategiske Målepunkter

Her er de 10 vigtigste strategiske målepunkter, som vil give dig et godt fundament at bygge på:

1. Kundetilfredshed: I design thinking drejer det sig om at tilfredsstille kunden. Mål kundetilfredshed for at sikre, at dine løsninger imødekommer deres behov.
2. Innovationsgrad: Design thinking er lig innovation. Mål hvor mange nye ideer, der bliver genereret og implementeret.
3. Brugeroplevelse: En god brugeroplevelse er essentiel. Mål den for at sikre, at dit produkt er let at bruge og tilfredsstiller kundernes behov.
4. Effektivitet: Mål hvor hurtigt dine idéer går fra koncept til implementering. Hurtigere er bedre!
5. Samarbejde: Et godt team arbejder sammen. Mål hvor godt dit team samarbejder og kommunikerer under design thinking processen.
6. Iterativ succes: Design thinking er en iterativ proces. Mål hvor godt dit team lærer af deres fejl og forbedrer deres løsninger.
7. Diversitet: Et mangfoldigt team bringer forskellige perspektiver til bordet. Mål diversiteten i dit team og se, hvordan det påvirker design thinking processen.
8. Konkurrencefordel: Mål hvordan din brug af design thinking giver dig en konkurrencefordel i markedet.
9. Markedspenetration: Mål hvordan design thinking hjælper dig med at nå nye markeder og kundesegmenter.
10. Økonomisk værdi: Sidst, men ikke mindst, mål den økonomiske værdi skabt af dine design thinking initiativer.

KPI’er

For at måle de strategiske målepunkter ovenfor, skal vi se på 10 KPI’er:

1. Net Promoter Score (NPS): Mål kundetilfredshed ved at spørge dem, hvor sandsynligt det er, at de vil anbefale dit produkt til en ven. Højere score, bedre produkt!
2. Antal nye idéer: Tæl antallet af nye idéer, der genereres under brainstorming. Mere er bedre – det viser, at dit team tænker uden for boksen.
3. System Usability Scale (SUS): Brug SUS for at måle brugeroplevelsen af dit produkt. Højere score, bedre UX!
4. Time-to-Market: Mål hvor lang tid det tager at gå fra idé til implementering. Hurtigere tid til markedet betyder, at du er mere konkurrencedygtig.

1. Samarbejdsvurdering: Bed dit team om at evaluere deres samarbejde på en skala fra 1-10. Højere score, bedre teamwork!
2. Iterative forbedringsrater: Spor hvor mange ændringer og forbedringer der foretages i løbet af projektet. Flere iterationer betyder, at dit team er hurtigere til at lære og tilpasse sig.
3. Diversitetsindeks: Beregn diversitetsindekset i dit team ved at se på faktorer som køn, etnicitet og uddannelsesbaggrund. Højere diversitetsindeks, bredere perspektiv!
4. Markedsandele: Mål hvordan din markedsandel ændrer sig i forhold til konkurrenterne. Øget markedsandel betyder, at din design thinking indsats giver resultater.
5. Markedspenetrationsrate: Spor hvor mange nye markeder og kundesegmenter du når med din design thinking proces. Højere penetration, større vækst!
6. Return on Investment (ROI): Mål økonomisk værdi ved at sammenligne dit design thinking initiativs indtægter med omkostningerne. Højere ROI, mere bang for your buck!

Hvordan KPI’er understøtter de strategiske målepunkter

Nu, hvor vi har identificeret vores KPI’er, lad os se, hvordan de understøtter de strategiske målepunkter:

• Kundetilfredshed understøttes af Net Promoter Score, der hjælper os med at forstå, hvor tilfredse kunderne er med vores produkt.
• Innovationsgrad understøttes af antallet af nye idéer, der viser vores teams kreativitet og vilje til at tænke nyt.
• Brugeroplevelse understøttes af System Usability Scale, som hjælper os med at måle brugervenligheden af vores produkter.
• Effektivitet understøttes af Time-to-Market, som viser, hvor hurtigt vi kan reagere på nye muligheder og trusler i markedet.
• Samarbejde understøttes af Samarbejdsvurderingen, der hjælper os med at forstå, hvor godt vores team arbejder sammen.
• Iterativ succes understøttes af Iterative forbedringsrater, som viser, hvor godt vores team er til at lære af deres fejl og forbedre deres løsninger.
• Diversitet understøttes af Diversitetsindekset, der hjælper os med at se, hvor forskelligartet vores team er og bringer forskellige perspektiver til bordet.
• Konkurrencefordel understøttes af Markedsandele, der viser vores succes i forhold til konkurrenterne.
• Markedspenetration understøttes af Markedspenetrationsraten, der hjælper os med at spore, hvor godt vi udvider vores tilstedeværelse i nye markeder og kundesegmenter.
• Økonomisk værdi understøttes af Return on Investment, der viser den økonomiske effektivitet af vores design thinking initiativer.

Konklusion

Design Thinking er en innovativ og brugercentreret proces, der kan være afgørende for en virksomheds succes. Ved at sætte sig i brugerens sko, definere problemet, brainstorme ideer, prototypetest og iterere kan virksomheder udvikle innovative løsninger og forbedre deres salgsstrategi.

Implementeringen af Design Thinking kræver en struktur og tidsplan, kommunikation og uddannelse, små projekter, måling af succes og integration i virksomhedens DNA.

KPI’er understøtter de strategiske målepunkter og hjælper med at evaluere, om Design Thinking-processen er effektiv. Konklusionen er, at Design Thinking er en kritisk proces for en virksomheds succes og bør integreres i virksomhedens strategi.

Design Thinking handler om at tage det ukendte og gøre det til noget, du kan håndtere. Det handler om at tage ideer og bringe dem til live og skabe noget, der er værdifuldt for dine brugere og din virksomhed.