Sådan skaber du vækst med en strategisk brancheanalyse

8 minutter tager artiklen at læse.

af | feb 2, 2023

Har du nogensinde følt dig som en fisk i et stor ocean af konkurrenter?

Konkurrenter der svømmer rundt og forsøger at fange samme bytte som dig.

En brancheanalyse er dit fiskenet i dette hav af konkurrence. Det øger chancerne for store fangster.

Det er en systematisk undersøgelse og vurdering af din branche eller markedssektor. Den giver dig indsigt i konkurrenters aktiviteter, kundernes behov, fremtidige tendenser og risici.

Det er som at have et undervandskamera. Den giver dig et klart billede af din omgivelser og hjælper dig med at træffe informerede beslutninger.

Men pas på, for det kan være tidskrævende og kostbart, og resultaterne kan være subjektive.

I denne artikel giver jeg dig en guide til, hvordan du gennemfører en brancheanalyse og hvilke metoder, der er relevante for din virksomhed.

Jeg kommer bl. a. rundt om, hvad Porter’s Five Forces og PEST-analyser hjælper med.

Men først er det vigtigt at forstå, hvad en brancheanalyse er.

Hvad er brancheanalyse?

Brancheanalyse er en systematisk undersøgelse og vurdering af en bestemt branche eller markedssektor.

Formålet med en brancheanalyse er at give virksomhederne indsigt i deres branche.

Så de kan træffe informerede beslutninger og implementere relevante strategier.

Hvilket kan øge deres konkurrencefordele og øge deres bundlinje.

Fordele

Fordele ved en brancheanalyse inkluderer:

  • Muligheden for at identificere konkurrencefordele og muligheder for differentiering
  • Indsigt i kundernes behov og ønsker, som kan bruges til at skræddersy markedsføring og salgsstrategier
  • Muligheden for at forudsige fremtidige tendenser og udvikling i branchen
  • Muligheden for at identificere risici og trusler i branchen og tage forholdsregler for at undgå dem

Ulemper

Ulemper ved en brancheanalyse inkluderer:

  • Det kan være tidskrævende og kostbart at gennemføre en grundig analyse
  • Der kan være mangel på tilgængelige data eller mangel på kvalitet i de data, der findes
  • Resultaterne kan være subjektive og kan variere afhængigt af den person eller gruppe, der gennemfører analysen

Med en kombination af kvalitativ og kvantitativ analyse kan du få en dybere forståelse for din branche.

En datadreven tilgang sikrer at du kan træffe informerede beslutninger.

Så du kan øge din virksomheds konkurrencefordele og øge din bundlinje.

    bøger på linje
    FÅ HEMMELIGHEDERNE TIL FLERE KUNDER

    ✔️500+ sider ✔️Gratis ✔️Tips, tricks og trin-guides

    Du får tips, tricks og guides til at lave effektive skalerbare strategier,
    der skaber vækst (uanset dit budget).
    Dit abonnement kunne ikke gemmes. Prøv igen.
    Alle bøgerne lander i din indbakke om lidt!
    * Du bliver tilmeldt mit nyhedsbrev, som nemt kan afmelde igen.
    Invalid email address

    Hvilke modeller bruges i en brancheanalyse?

    Der er en række modeller, man kan bruge til at lave en brancheanalyse. De tre mest populære er Porter’s Five Forces, SWOT-analyse og PESTEL-analyse.

    Hvordan bruges Porter’s Five Forces til en brancheanalyse?

    Porters Five Forces er en model, der bruges til at analysere konkurrenceevnen i en branche.

    Modellen identificerer fem kræfter, der påvirker virksomheden.

    • Truslen fra nye indtræden: Hvor let er det for nye virksomheder at komme ind på markedet?
    • Truslen fra substituerende produkter: Er der andre produkter eller tjenester, der kan erstatte det, som virksomheden sælger?
    • Konkurrence mellem eksisterende virksomheder: Hvor hård er konkurrencen mellem de eksisterende virksomheder på markedet?
    • Forhandlingskraft hos leverandører: Hvor meget magt har leverandørerne over virksomheden?
    • Forhandlingskraft hos køberne: Hvor meget magt har kunderne over virksomheden?

    Fordele ved Porters Five Forces:

    • Giver en klar overblik over konkurrenceevnen i en branche
    • Giver en virksomhed mulighed for at identificere trusler og muligheder
    • Giver en virksomhed mulighed for at tænke kreativt om måder at forbedre deres position på markedet

    Ulemper ved Porters Five Forces:

    • Modellen tager ikke hensyn til teknologisk udvikling, politiske forhold og samfundsmæssige tendenser
    • Modellen kan være for simpel til at dække alle de relevante faktorer i en brancheanalyse
    • Modellen fokuserer på konkurrenceevnen, men ignorerer mulige samarbejdsmuligheder mellem virksomheder.

    Hvordan bruges SWOT-analyse til en brancheanalyse?

    En SWOT-analyse bruges til at analysere en virksomheds:

    • Styrker: Hvad er de unikke fordele, en virksomhed har?
    • Svagheder: Hvad er de områder, hvor en virksomhed kan forbedre sig?
    • Muligheder: Hvilke nye muligheder er der på markedet?
    • Trusler: Hvilke faktorer kan påvirke en virksomhed negativt?

    Fordele ved SWOT-analyse:

    • Giver en virksomhed en overordnet forståelse for deres situation på markedet
    • Giver en virksomhed mulighed for at identificere deres styrker og svagheder
    • Giver en virksomhed mulighed for at finde nye muligheder og trusler

    Ulemper ved SWOT-analyse:

    • Modellen kan være for simpel til at dække alle de relevante faktorer i en brancheanalyse
    • Modellen kan være subjektiv, da den bygger på ens eget syn på virksomheden og markedet
    • Modellen fokuserer kun på interne faktorer. Den ignorerer eksterne faktorer som politiske og samfundsmæssige tendenser.

    Hvordan bruges PESTEL-analyse til en brancheanalyse?

    PESTEL-analyse bruges til at analysere:

    • Politiske faktorer: Hvordan påvirker politiske beslutninger virksomheden?
    • Økonomiske faktorer: Hvordan påvirker økonomiske tendenser virksomheden?
    • Sociale faktorer: Hvordan påvirker samfundsmæssige tendenser virksomheden?
    • Teknologiske faktorer: Hvordan påvirker teknologisk udvikling virksomheden?
    • Miljømæssige faktorer: Hvordan påvirker miljøet virksomheden?
    • Lovgivningsmæssige faktorer: Hvordan påvirker lovgivning virksomheden?

    Fordele ved PESTEL-analyse:

    • Giver en virksomhed en bred viden om de eksterne faktorer, der påvirker virksomheden
    • Giver en virksomhed mulighed for at forstå de politiske, økonomiske, sociale, teknologiske, miljømæssige og lovgivningsmæssige tendenser i branchen
    • Giver en virksomhed mulighed for at tænke strategisk om, hvordan de kan imødekomme de eksterne faktorer.

    Ulemper ved PESTEL-analyse:

    • Modellen kan være for omfattende til at dække alle de relevante faktorer i en brancheanalyse
    • Modellen kan være subjektiv, da den bygger på ens eget syn på de eksterne faktorer
    • Modellen fokuserer kun på eksterne faktorer. Den ignorerer interne faktorer som virksomhedens styrker og svagheder.

    Hvordan vælger man den rigtige model til sin brancheanalyse?

    Valg af den rigtige model afhænger af;

    • virksomhedens situation,
    • markedet og
    • formålet med analysen.

    Men uanset hvilken model man vælger, er der fem ting som er kritisk:

    • at få en bred vifte af eksperter og interessenter inddraget
    • at få opdateret information
    • at gennemføre en analyse af både interne og eksterne faktorer
    • at undersøge de konkurrencemæssige kræfter på markedet og
    • at bruge analysen til at træffe strategiske beslutninger

    Her nogle få retningslinjer til at vælge den rigtige model.

    • Er formålet med analysen at få en bred viden om virksomhedens situation og markedet? så er PESTEL-analyse et godt valg.
    • Er formålet at få en dybere forståelse for virksomhedens styrker, svagheder, muligheder og trusler? så er SWOT-analyse et godt valg.
    • Er formålet at få en forståelse for de konkurrencemæssige kræfter på markedet? så er Porters Five Forces det bedste valg.
    analyse diagram på vindue til industrianalyse og brancheanalyse

    Hvordan laver du en god brancheanalyse?

    En god brancheanalyse er en vigtig del af at tage din forretning til næste niveau. Den giver dig indsigt i din branche.

    Sætter dig i stand til at identificere tendenser, udfordringer og muligheder. For dermed at kunne træffe informerede beslutninger om din forretning.

    Her er en guide til, hvordan man laver en god brancheanalyse.

    Hvad skal en brancheanalyse indeholde?

    • En beskrivelse af branchen
    • En analyse af branchens styrker, svagheder, muligheder og trusler
    • En analyse af konkurrenters styrker og svagheder
    • En analyse af de vigtigste markedstrends
    • En analyse af de vigtigste kundegrupper og deres behov
    • En analyse af regler og love, der påvirker branchen

    Hvad skal man huske at have med i en brancheanalyse?

    • Kilder til brancheinformation, herunder rapporter, artikler og undersøgelser
    • En liste over de vigtigste konkurrenter
    • En liste over de vigtigste markedstrends
    • En liste over de vigtigste kundegrupper og deres behov

    Hvad glemmer man ofte, men er kritisk at inkludere i en brancheanalyse?

    • En analyse af den nuværende økonomiske situation og dens påvirkning på branchen
    • En analyse af den politiske situation og dens påvirkning på branchen
    • En analyse af den sociale situation og dens påvirkning på branchen
    • En analyse af den teknologiske situation og dens påvirkning på branchen

    Det er også vigtigt at huske at holde din analyse opdateret. Det skal gøres fordi branchen og dine konkurrenter hele tiden ændrer sig.

    En god brancheanalyse skal være en dynamisk proces. Den skal derfor løbende justeres og opdateres. Det sikrer, at den fortsat er relevant og nyttig for din forretning.

    Hvordan laver man en implementeringsplan for sin brancheanalyse?

    Her er en trin-for-trin vejledning til at lave en implementeringsplan for din brancheanalyse:

    Trin 1: Definer mål og objektiver

    • Hvad ønsker du at opnå med brancheanalysen?
    • Hvilke mål har du for din markedsføring?

    Trin 2: Identificer nødvendige ressourcer

    • Hvem skal være ansvarlig for implementeringen?
    • Hvilke ressourcer har du brug for?

    Trin 3: Udpeg ansvarlige personer

    • Hvem skal være ansvarlig for at eksekvere planen?
    • Hvem skal være ansvarlig for opfølgning og justering af planen?

    Trin 4: Fastlæg tidsrammer

    • Hvornår skal målene opnås?
    • Hvornår skal der tages action på brancheanalysen?

    Trin 5: Budgettér

    • Hvor meget vil du bruge på implementeringen?
    • Hvor meget vil du bruge på ressourcerne?

    Trin 6: Kommunikér planen til organisationen

    • Gør organisationen bekendt med målene og objektiverne.
    • Forklar hvorfor brancheanalysen er vigtig.
    • Fortæl om ressourcerne og ansvarlige personer.
    • Beskriv tidsrammerne og budgetterne.

    Hvordan bliver planen eksekveret korrekt?

    Når implementeringsplanen er lavet, skal den eksekveres korrekt. Her er fem ting du skal huske, for at sikre dette.

    • Kommunikér kontinuerligt.
      Hold organisationen opdateret om fremskridt og justeringer af planen. Sørg for, at alle i organisationen har en forståelse for målene og objektiverne.
    • Skab en kultur for data-drevet beslutningstagning.
      Anvend data og information fra brancheanalysen til at træffe beslutninger. Sørg for, at alle i organisationen anvender data i deres arbejde.
    • Udpeg en ansvarlig person.
      Vælg en person, der er ansvarlig for eksekvering og opfølgning af planen. Sørg for, at denne person har de nødvendige ressourcer og kompetencer.
    • Hold fast i tidsrammerne
      Sørg for, at målene opnås inden for de fastsatte tidsrammer. Juster planen, hvis det er nødvendigt.
    • Evaluer fremskridtet.
      Evaluer fremskridtet regelmæssigt for at sikre, at målene opnås. Juster planen, hvis det er nødvendigt.

    Lad os tænke på brancheanalysen som en kort til at navigere på et ukendt hav. Hvis du har et kort, kan du være sikker på, at du når frem til din destination sikkert.

    Ligesom et kort er en implementeringsplan en vejledning. Den sikrer, at du når frem til dit mål med brancheanalysen.

    Hvordan måler du din brancheanalyse?

    Her er en trin guide til, hvordan man måler på sin brancheanalyse. Det inkluderer hvilke målepunkter og KPIer, der er vigtige at have fokus på.

    Trin 1: Identificer de vigtigste målepunkter

    Når man begynder at analysere sin branche, er det vigtigt at identificere de vigtigste målepunkter. Du skal derfor identificere dem der skal bruges til at måle brancheens performance.

    Her er forslag til inspiration:

    • Markedsandel
    • Kundetilfredshed
    • Salg
    • Omsætning
    • Fortjeneste
    • Branchevækst

    Trin 2: Vælg relevante KPI’er

    Når man har identificeret de vigtigste målepunkter, er det tid til at vælge de relevante KPI’er. Disse skal bruges til at måle på din branches performance.

    Her er forslag til inspiration:

    • Kundetilfredshedscore
    • Salgsvækst
    • Omsætningsvækst
    • Fortjenestemargin
    • Konkurrencefordel
    • Markedsandel i forhold til konkurrenter

    Trin 3: Sammenlign med branchestandarder

    Når målepunkter og KPI’er er på plads, skal de sammenlignes med branchestandarderne. Dette giver et indblik i, hvor godt ens virksomhed performer. Hvilket ses i relation til resten af branchen.

    Trin 4: Vurder resultaterne

    Endelig er det tid til at vurdere resultaterne af ens brancheanalyse. Lever resultaterne ikke op til branchestandarderne, skal der foretages ændringer.

    Konklusion

    En brancheanalyse er en værdifuld investering for enhver virksomhed.

    • konkurrencefordele,
    • kundernes behov og ønsker, samt
    • fremtidige tendenser og udvikling i branchen.

    Det er vigtigt at vælge den rette metode og tilgang.

    En brancheanalyse kan give en dybere forståelse for din branche. Den kan hjælpe med at træffe informerede beslutninger.

    Hvilket kan øge din virksomheds konkurrencefordele og øge din bundlinje.

    En brancheanalyse er et vigtig værktøj for virksomheder.

    Fordi den giver indsigt i konkurrenters aktiviteter, kundernes behov, fremtidige tendenser og risici.

    Det kan være en tidskrævende og kostbart analyse. Afkastet af resultaterne kan øge virksomhedens konkurrencefordele og bundlinje.

    Der er en række modeller, der kan bruges i en brancheanalyse, som fx.

    • Porter’s Five Forces,
    • SWOT-analyse og
    • PESTEL-analyse.

    At gennemføre en brancheanalyse kan være en udfordring. Det vil dog det resultatere i en dybere forståelse for branchen. Hvilket kan lede til konkurrencefordele og øget vækst.

    Michael Rurup Andersen

    Brug for nyt perspektiv?

    Jeg hjælper B2B marketingafdelinger i fremstillings- og life science- , samt CleanTech-industrien, med at drive vækst gennem datadrevne beslutningsprocesser, marketingautomatisering, kunstig intelligens (AI) og menneskelig kreativitet.

    Kontakt mig på:

    +45 3056 9097

    kontakt@michaelrurupandersen.dk

    WordPress Cookie-meddelelse fra Real Cookie Banner