Sådan laver man søgeordsanalyse i en verden drevet af stemmestyret SEO
Søgeordsanalyse har været en vigtig og essentiel del af content marketing og Search Engine Optimization siden søgemaskinernes først kom frem. Meget har dog ændret sig siden da.
Med fremkomsten af stemmesøgning, hvilket revolutionerer måden hvor på folk søger online, er store ændringer på vej.
Teknologien bag stemmestyring spreder sig hurtigt ud over det digitale landskab, og det anslås faktisk at 50% af alle søgninger på nettet vil være via stemmesøgning i 2020.
I år tager Google en ny mobil-først indeksering i brug, og teknologi-giganten vil primært gøre brug af indhold tilpasset mobilen til indeksering og ranking.
Da flere og flere stemmesøgninger foretages på mobiltelefoner og smart-højtalere, må SEO eksperter sikre at deres sider er optimeret til brug på mobilen, og i en position til at få gavn af denne nye udvikling.
Denne artikel vil forsøge at forklare nogle af de forskellige nuancer når man vil udføre søgeordsanalyse, og give nogle vigtige handlingsrettede idéer at fokusere på når man skal optimere efter stemmestyret SEO.
Hvorfor er stemmesøgning vigtig?
Der er ingen tvivl om, at stemmesøgning har udviklet sig meget de sidste år, og det ikke på vej til
at forsvinde igen.
Folk gør oftere brug af stemmesøgning I dag, da det tilbyder en mere praktisk, hurtigere, og mere naturlig måde at søge rundt på internettet.
Ifølge GlobalWebIndex søger 325,8 millioner mennesker på internettet ved brug af
stemmesøgning, hvilket ifølge Internet Stats udgør næsten 10% af alle brugere af internettet.
Med denne kæmpe udvikling bliver stemmesøgning et afgørende værktøj i arbejdet med at gøre søgeprocessen mere simpel, daglige rutiner lettere, og til at forøge kundeengagement.
Dette bør derfor have stor betydning for brands, da potentielle kunder vil bruge stemmesøgning til at stille spørgsmål som er relevante for firmaerne.
Netop nu er Google Assistant tilgængelig på mere end 400 millioner enheder på verdensplan, Microsoft Cortana har nu 133 millioner månedlige brugere og Amazon har solgt 4.4 millioner Echo enheder i produktets første år.
Disse tal viser tydeligt den voksende forekomst af stemmesøgning. Faktisk siger 65% af personer som ejer enten Amazon Echo eller Google Home, at de ikke kan forestille sig at gå tilbage og gøre som de gjorde før de havde en smart speaker.
I 2019 vil markedet for stemmestyrede produkter være vokset til en industri på 601 millioner dollars. SEO eksperter bør derfor tage disse udviklinger seriøst hvis de vil være foran konkurrenterne i denne nye verden af stemmestyret SEO.
NLP vil give bedre søgeresultater
Vi ved at maskiner kan forstå programmeringssprog, men hvad med at lære dem at forstå vores sprog. Dette er muligt ved brug af naturlig sprogbehandling (NLP).
Algoritmerne arbejder på den måde, at de lytter til søgninger på vores sprog, fortolker meningen med søgningen og oversætter det til maskinens sprog, finder det ønskede resultat, og oversætter det så tilbage og præsenterer det for brugeren.
NLP hjælper systemerne bag Cortana, Alexa, Siri og Google Assistant med at forstå hvad du siger, og at svaret du modtager er sprogligt lige så overbevisende og dynamisk som dit eget spørgsmål.
Sådan en forståelse kan kun opnås med hjælp fra maskinlæring. NLP algoritmen står også bag indhentningen af information i stemmesøgning.
Ved at bruge denne algoritme kan stemmestyrede enheder indhente den relevante information fra forskellige kilder, bl.a. videnskabelige udgivelser, dokumenter og informationsstrømme.
Derudover vil den fortsætte med at indsamle rå ustruktureret data, og gøre det mere meningsfuldt for en maskine.
NLP er for nylig blevet et kraftfuldt værktøj for søgemaskiner og indenfor digital marketing. Lanceringen af Googles RankBrain ind i SEO verdenen har medført store forbedringer i brugernes søgeresultater.
RankBrains maskinlærings systemer hjælper Google med at justere rangering på SERP (søgemaskine resultat siden), for søgninger der eller har været svære at forstå.
Flere og flere brugere ser de mere præcise søgeresultater som RankBrain kan producere, og kun få ender med at få den skuffende besked om at ”ingen søgeresultater er fundet”.
Forestil jer en verden hvor maskiner kan forstå menneskers spørgsmål og deres behov, og derved kan tilbyde de relevante svar.
Ved at forbedre NLP teknologi, vil stemmestyret søgning transformere måden hvor på brugere søger efter informationer, udfører research inden de gør et køb, og finder frem til nye produkter og services.
Hvordan man bruger forskellige søgeordsværktøjer
Søgeordsanalyse er en af de vigtigste og mest værdifulde ting du kan gøre brug af i din udførelse af content marketing.
Det bestemmer hvad dit brand skal kendes for, og styrer enhver beslutning og handling du foretager dig. Ved at lave passende markedsundersøgelser angående søgeord på dit marked får du dybdegående kendskab til dine kunder.
Fordelene ved keyword undersøgelse kan ikke overdrives. Med dette kan du forudsige ændringerne i efterspørgsel, reagere på svingninger i markedet, og levere produkter og services som brugere ofte søger på online.
Her er nogle værktøjer som kan gøre din keyword undersøgelse lidt lettere, og kan gøre hele processen lidt hurtige.
Answer the public
Answer the public er et praktisk freemium værktøj. Det kommer automatisk med relevant data, som det indhenter via Google og Bing, og som tillader det at få mere præcis bruger data.
Det fokuserer på spørgsmål folk har om et emne, og viser en masse forskellige kombinationer af det spørgsmål med forskellige præpositioner og sammenligninger.
Når du indtaster et keyword I søgefeltet vender det tilbage med idéer til indhold, delt op i tre kategorier:
● Spørgsmål – hvad, hvor, hvorfor, hvilken, hvordan.
● Præpositioner – med, til, for, som.
● Alfabetisk – a, b, c, osv.
Det fulde resultat kan downloades som en CSV fil. Derudover kan resultaterne ses både I forskellige visuelle formater, og som rå data. Det er et gratis værktøj med udmærkede måder at visualisere idéer til indhold.
Du skal bruge dette værktøj fordi det er en smart made at opnå indsigt i dine kunder, og hjælper dig til at skabe brugbare kundeforespørgsler i Googe Ads eget research værktøj.
Ved at skabe indhold som besvarer dine kunders forespørgsler vil du være meget tættere på at have din hjemmeside optimeret til stemmestyret søgning.
Storybase
Storybase er en keyword research maskine som hjælper brugere med at få nye idéer til spørgsmål og sætninger som de kan bruge til at beskrive emner på nettet.
Værdien ligger i dens evne til at vide hvad dine potentielle kunder vil have, hvad deres udfordringer er, og hvem de er.
Storybase gør det muligt for dig at få adgang til folks undersøgelser online, og se deres præcise måde at spørge på. Derudover giver det en detaljeret oversigt over hvem der er interesseret i emnet.
Storybase en platform som er både simpel og nem at bruge, og som er fantastisk til kunde fokuseret indhold, og som får dig forrest i feltet i din industri.
Keywordtool.io
Keywordtool.io er et simpelt, men gennemgribende værktøj som hjælper dig til at finde længere søgeord som både er værdifulde, og kan rangere godt på SERP.
Med dette værktøj har du adgang til en masse keyword databaser fra bl.a. YouTube, Bing, Amazon, App Store, Instagram, eBay og Google.
Keywordtool.io gør brug af data fra de førnævnte databaser, ved at foreslå hvad en bruger vil indtaste i en søgemaskine, og komme med forslag til variationer af keywords.
Det gør dig i stand til at eksportere/kopiere keyword data til et regneark, hvor du så videre kan analysere dataene.
Tips til stemmestyret søgning
Som nævnt tidligere er 20% af alle søgninger på mobilen stemmestyret, det står klart at dette tal vil stige drastisk de kommende år. Dette antyder at jeres potentielle kunder allerede nu snakker med Google, Siri, Cortana eller Alexa.
Her er nogle områder at fokusere på når man arbejder med stemmestyret SEO.
Sæt mere fokus på mobilen
Man bliver nødt til at fokusere sin SEO strategi for stemmestyring på mobilen, da flere og flere søgemaskiner også er i gang med at flytte deres fokus, og prioritere søgninger på mobilen.
Dette er et resultat af, at flere stemmesøgninger bliver gjort på mobilen, så du må optimere din hjemmeside til brug på mobilen, og endda give mobiludgaven førsteprioritet.
Gør brug af menneskelige tale
De stemmestyrede enheder er designet til at kunne forstå almindelig tale.
Hvis en bruger f.eks. vil have Alexa til at finde den nærmeste boghandel, vil brugeren måske spørge “Alexa, hvor er den nærmeste bogshandel?”
De fleste brugere deres stemmestyrede enheder på denne måde. Google har data der viser at 70% af alle søgninger med Google Assistant er i et naturligt sprog. Din SEO bør derfor tage højde for denne tilbøjelighed.
Brug længere søgeordsfraser
Længere søgeordsfraser, kan være meget mere præcise end mere almindelige kortere søgeordsfraser.
Brugen af længere søgeordsfraser vokser støt, takket være den øgede brug af stemmesøgning. Faktisk anslås det at længere søgeordsfraser nu udgør mere end 85% af alle søgninger online.
At bruge længere søgeordsfraser er simpelthen en bedre måde at etablere kommunikation imellem dit brand, og de kunder som leder efter den type produkt du tilbyder.
Det er derfor meget vigtigt for folk inden for digital markedsføring at indarbejde længere søgeordsfraser i deres SEO strategi.
Det giver mulighed for brands at opnå bedre rangering i søgeresultaterne, mere relevant trafik, og en lavere pris pr. klik.
Konklusion
Stemmefokuseret søgeords research er meget nødvendigt, da stemmestyret søgning er en teknologi der allerede har gjort sit indtog, og kun vil vokse sig endnu større fremadsigtet.
Stemmesøgning står til at have en kæmpe effekt på markedet for søgninger online.
At optimere med stemmefokuseret keywords vil være rigtig vigtigt for dit brand, ikke kun i den
nærmeste fremtid, men de næste mange år.
Ved at være up-to-date med de mest relevante info, vil du være godt forberedt til fremtiden. Det betyder at gennemgå alt dit indhold og verificere kvaliteten, og der findes ingen magisk formular når det kommer til mængden af keywords.
Hav disse guidelines i baghovedet, gør god brug af dem, skab noget godt indhold, og se derefter hvordan din virksomhed vokser eksplosivt.
0 kommentarer